
|
 |
Caviar
Økologisk opdrættet ægte caviar fra Spanien!
Vores nye spanske leverandør, Piscifactoria de Sierra Nevada S.L., producerer en fabelagtig god caviar – der tillige er opdrættet økologisk.
Basis fisken er en størart der hedder Naccarii, som er en oprindelig sydeuropæisk art (Baerii´en som vi tidligere har solgt er eksempelvis fra Sibirien oprindeligt).
Størfarmen har til huse i det sydlige Spanien. Farmen er placeret ved floden Rio Frio, hvorfra det kolde rindende vand, der er af meget høj kvalitet, gør det muligt at skabe dette enestående produkt.
Alle formaliteter er, naturligvis, overholdt, så der er CITES certifikat, øko certifikat , sporbarhed m.v. på caviaren.
Hvad også er noget nyt er, at vi tilbyder 10g dåser – kunne være en idé til nytårsaften, dronningens nytårstale, som en slags snack – hvor hver gæst lige kan få hver deres dåse. Lidt sjovere end at skulle dele en 30g´s.
Opsummeret om vores nye produkt:
- Økologisk opdrættet som den eneste på markedet
- Meget flotte æg – god textur – fin næsten sort farve, meget mild (næsten alle vil synes om denne type – tidligere var caviar noget hårdere saltet, hvilket mange ikke har været glade for.
- Fornuftige priser
- 10g dåser (vi har naturligvis også både 30 og 50g´s)
Video med Gordon Ramsey

Klik her
|
Yderligere oplysninger om farmen kan ses ved at klikke på billedet til venstre, hvor den verdenskendte TV kok Gordon Ramsey varmt anbefaler caviaren og farmen: |
Caviaren anvendes bl.a. på på El Bulli, hos Harrods i London, British Airways m.fl.
 |
Sevruga
Sevruga støren "Acipenser Stellatus" er den mindste af størene. Den kan blive omkring 1.5m. lang og veje 15-40kg. Den begynder at producere æg fra sit ca. 7. leveår.
Sevrugastøren er planteædende og bliver ca. 20 år.
Farven på æggene varierer fra mørk grå til lys grå og er meget fine og små. |
| |
|
 |
Oscietre
Oscietre støren "Acipenser Persicus et Gueldenstaedti"
er den mest interessante af størene. Den kan blive ca. 2 m lang og veje 200 kg. Den begynder at producerer æg fra sit ca. 11. leveår. Oscietrestøren lever af planter og småfisk og kan blive over 80 år. Farven på æggene varierer efter fiskens alder, begyndende med mørk grå til rødbrune, mens den er ung, ved ca. 40-års alderen bliver æggene sorte og ved 80-års alderen er æggene helt gyldne (Imperial Caviar) Æggene er meget fine og store. |
| |
|
 |
Beluga "Huso Huso"
Beluga "Huso Huso" er den største af størene. Den kan blive 6 m lang og veje ca. 1000 kg. Den begynder at producere æg fra sit ca. 40. leveår og er den eneste af størene, der kun lever af kød. Den kan blive over 120 år. Farven på æggene varierer fra lys grå til mørk grå,
er meget store og kendes på sin fine membran. |
| |
|
 |
Oscietre farmed caviar
Oscietre farmed caviar "Acipencer Baeri" er en sibirisk ferskvands stør af samme art som Oscietre støren. Den kan blive op til 3 m lang og veje ca. 200 kg. Den kan blive op til 60 år gammel og størrelse og alder på fisken er afhængig af i hvilket område den lever.
Baeri støren er i dag bedst kendt som fransk caviar "Aquitaine" og opdrættet, den bliver ikke meget mere end 1-2 m lang og vejer mellem 20-40 kg. Baeri støren bliver under hele opdrætsfasen nøje fulgt og kontrolleret, I sit 5-7 år begynder den at producere æg. Farven på æggene varierer fra lys til mørk grå over i det brunlige, størrelsen på æggene er 2-3 mm. |
| |
|
 |
Salmon roe
Salmon roe er æg fra den kendte Alaska Chum Salmon - Keta og kan købes friske eller pasteuriseret. Keta salmon som den også kaldes lever i ca. 5 år. |
|